{"id":18,"date":"2021-03-25T14:00:39","date_gmt":"2021-03-25T14:00:39","guid":{"rendered":"http:\/\/perlykke.com\/?page_id=18"},"modified":"2025-09-19T05:04:28","modified_gmt":"2025-09-19T05:04:28","slug":"knasternes-liv","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/knasternes-liv\/","title":{"rendered":"Knasternes Liv"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Knasternes Liv <\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Fort\u00e6llingen handler om forholdet mellem en s\u00f8n og hans far, s\u00e5dan som det udspiller sig i tidsrummet, hvor faren ligger kr\u00e6ftsyg i hjemmet og d\u00f8r. <\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Kapitel 10 – Urerne <\/strong><\/p>\n

Ib sidder ved bordet, da jeg kommer ud i k\u00f8kkenet. Det er m\u00f8rkt udenfor. Gardinerne er ikke trukket for, som de plejer. Gadelampen lyser vejen op. Sm\u00e5 bunker af sne langs indk\u00f8rslen. Har det mon regnet i dag, i nat? Husker ikke hvorn\u00e5r jeg sidst har v\u00e6ret udenfor. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 k\u00f8kkenbordet st\u00e5r en kop med en sjat kaffe. Jeg t\u00f8mmer den i vasken, h\u00e6lder det sidste sorte bundfald fra kaffekolben op i koppen. Det lugter ikke godt, men jeg orker ikke at lave noget nyt. S\u00e6tter mig over for Ib og t\u00e6nder en sm\u00f8g. <\/span><\/p>\n

Vi ryger i tavshed. R\u00f8gen samler sig under lampen, i rolige bev\u00e6gelser, som lette skyer, der opl\u00f8ses, dannes p\u00e5 ny og drejer rundt i en lysegr\u00e5 spiral. N\u00e5r jeg flytter h\u00e5nden op til munden kommer der uorden i bev\u00e6gelserne. Jeg suger ind og puster langsomt ud, iagttager hvordan den nye r\u00f8g blander sig med r\u00f8gen fra Ib. <\/span><\/p>\n

Jeg husker ikke, at vi f\u00f8r har siddet s\u00e5dan sammen i tavshed. Fjern fra hinanden. Han ser tr\u00e6t og gammel ud. Ligner vores far. Det kommer bag p\u00e5 mig, selvom det altid har heddet sig at Ib sl\u00e6gter vores far p\u00e5 og jeg vores mor. Nu ser jeg det. Den samme n\u00e6se, formen, st\u00f8rrelsen, l\u00e6berne. S\u00e5dan som han lukker dem om cigaretten. Som om han koncentrerer sig om at g\u00f8re det p\u00e5 en helt bestemt m\u00e5de hver gang. S\u00e5dan ryger vores far ogs\u00e5. Eller r\u00f8g. Det er slut nu. <\/span><\/p>\n

Han sender to r\u00f8gringe ud under lampen, ser p\u00e5 mig med et sk\u00e6vt smil. M\u00e5den han former munden p\u00e5 n\u00e5r han puster ud. R\u00f8gringende blander sig med r\u00f8gen under lampen, laver uorden, men g\u00e5r langsomt i opl\u00f8sning. Hans \u00f8jne hviler p\u00e5 mig, udfordrende. <\/span><\/p>\n

Jeg tager ikke udfordringen op. Det var det samme, da vi var drenge. Han var det \u00e5r foran mig. Det plejede at irritere ham, at jeg ikke gik med i konkurrencen om hvem, der var bedst. Det var mit forsvar. Er det stadig. Ikke kun overfor ham. <\/span><\/p>\n

Hen sender endnu en r\u00f8gring ud, slippe ikke mit blik, jeg ser v\u00e6k, hoster og asker cigaretten i det overfyldte b\u00e6ger. IB l\u00e6ner sig tilbage udvisker ringen.<\/span><\/p>\n

– <\/span>Skal jeg knappen er par \u00f8l op?<\/span><\/p>\n

Jeg nikker<\/span><\/p>\n

I det samme h\u00f8rer vi ham kalde langt v\u00e6k fra. <\/span><\/p>\n

– Ib, Per <\/span><\/p>\n

– Ib, Per, en fjern h\u00e6s stemme.<\/span><\/p>\n

Det \u00e5bne tr\u00e6skur bag smedjev\u00e6rkstedet, er fyldt med maskindele, kassevis af tandhjul, kuglelejer, sm\u00f8renipler, rustne hestesko, tr\u00e6skafter, cykeldele og br\u00e6dder. Vi leder efter noget, vi kan bruge som hjul til s\u00e6bekassebilen, vi er i f\u00e6rd med at bygge. <\/span><\/p>\n

– Ib, Per <\/span><\/p>\n

– Ib, Per <\/span><\/p>\n

Ib retter sig op, han har netop fat i et rusten hjul af jern fra en gammel plov. Lyden kommer fra pladsen bag skuret. Vi ser p\u00e5 hinanden, Ib smider hjulet fra sig. Jeg i h\u00e6lene p\u00e5 Ib, ud af skuret, rundt om hj\u00f8rnet, bag om v\u00e6rkstedet, hvor gamle og nye landbrugsmaskinerne fylder op. Der st\u00e5r han oppustet og r\u00f8d i hovedet mens han holder fast i en gammel gr\u00f8nth\u00f8ster halvt ude over ladet p\u00e5 den ene Ford Thames lastbil. Den ene slisk ligger p\u00e5 jorden, sammen med hans sorte alpehue. <\/span><\/p>\n

– Skynd jer, st\u00f8nner han og nikker ned mod slisken. <\/span><\/p>\n

Ib er der allerede, f\u00e5r fat om slisken. Jeg kommer til, men Ib har allerede f\u00e5et den p\u00e5 plads. <\/span><\/p>\n

– Det var sgu godt I kom, siger han forpustet og lader en h\u00e5nd glide hen over sit kulsorte h\u00e5r. Jeg samler alpehuen op.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

– Ib, Per <\/span><\/p>\n

– Ib, Per, som en h\u00e6s hvisken fra sovev\u00e6relset. <\/span><\/p>\n

– G\u00e5r du? eller skal jeg, siger Ib. Jeg tager et hiv og tv\u00e6rer sm\u00f8gen ud i askeb\u00e6geret. <\/span><\/p>\n

Armene svinger i ukoordinerede bev\u00e6gelser over dynen. Han l\u00f8fter hovedet, i hvad der ser ud som forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at rejse sig. <\/span><\/p>\n

Jeg ved ikke om han ser mig. <\/span><\/p>\n

– Jeg vil op <\/span><\/p>\n

– jeg vil op <\/span><\/p>\n

Sovev\u00e6relset er svagt oplyst af natlampen, som vi har lagt et spraglet t\u00f8rkl\u00e6de over. Et orangefarvet sk\u00e6r fylder rummet. Lugten af sygdom er markant. <\/span><\/p>\n

– Jeg vil op <\/span><\/p>\n

– jeg vil op, bliver han ved. Virre med hovedet, frem og tilbage mens han fors\u00f8ger at vende sig. <\/span><\/p>\n

– Hvad skal du far? Sp\u00f8rger jeg og l\u00e6ner mig ind over ham. Lammeskindet har forskubbet sig ud og h\u00e6nger ned mod gulvet. <\/span><\/p>\n

– Jeg vil op,<\/span><\/p>\n

– jeg vil op, han ser p\u00e5 mig med et underligt tomt udtryk. Jeg l\u00f8fter dynen af, f\u00e5r en arm listet ind under nakken l\u00f8fter op og drejer ham rundt i en bev\u00e6gelse, s\u00e5 benene kommer ud over sengekanten. Han er varm og fugtig vejer ingen ting. Igen denne fornemmelse af, at jeg har fat i et skelet. <\/span><\/p>\n

– Av, av, st\u00f8nner han. <\/span><\/p>\n

Jeg ved det g\u00f8r ondt. Ligges\u00e5rene har ikke set godt ud i nogle dage og lammeskindet glider ofte ud. En underlig acetoneagtig lugt, n\u00e5r han \u00e5nder ud. Lugten af opl\u00f8sning. <\/span><\/p>\n

Ib s\u00e6tter sig p\u00e5 den anden side. Tavse holder vi om ham, mens han rokker frem og tilbage. Vi f\u00f8lger hans bev\u00e6gelse. Hovedet falder forover, som sidder det l\u00f8st p\u00e5 kroppen. Men s\u00e5 retter han sig op, drejer hovedet fra side til side, langsomt, som i slowmotion. Munden \u00e5bner og lukker sig, l\u00e6berne sitrer, acetonen fylder mine n\u00e6sebor. <\/span><\/p>\n

– Vi er her. <\/span><\/p>\n

– Skal du have noget at drikke? <\/span><\/p>\n

Han stopper de langsomme bev\u00e6gelser og ser frem for sig. H\u00e6nderne finder hvile p\u00e5 l\u00e5rene.<\/span><\/p>\n

– Skal du have noget at drikke? Ingen reaktion. <\/span><\/p>\n

Jeg tager vandglasset. Holder det ind imod de sprukne l\u00e6ber. Han ryster p\u00e5 hovedet bider munden sammen, vandet l\u00f8ber ned af hagen. <\/span><\/p>\n

– Jeg tror ikke han vil have noget, siger Ib <\/span><\/p>\n

– Undskyld, siger jeg, og s\u00e6tter glasset tilbage og t\u00f8rre hagen med en serviet. De hvide undergardiner, der er trukket for, lyser svagt orange i sk\u00e6ret fra natlampen. <\/span><\/p>\n

– Hvad vil du far? <\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver en tid h\u00e6ngende i rummet. Han rokker igen frem og tilbage i en uj\u00e6vn rytme. Jeg fornemmer uroen langt ind i min egen krop. Den lille spinkle mand er vores far. Frem og tilbage. F\u00f8rst nu bliver jeg opm\u00e6rksom p\u00e5 vores mor, der snorker i g\u00e6stev\u00e6relset ved siden af. Hun plejer ikke at snorke s\u00e5 h\u00f8jt. Godt hun f\u00e5r sovet t\u00e6nker jeg. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

P\u00e5 natbordet ligger der tre ure. Fars gamle armb\u00e5ndsur ved siden af det nye digitale armb\u00e5ndsur og bagerst v\u00e6kkeuret med front mod hovedg\u00e6rdet. Den lille viser peger p\u00e5 et, den store viser p\u00e5 tre. Snart halv to. <\/span><\/p>\n

Det er fire \u00e5r siden han fik det digitale ur. Det var hans h\u00f8jeste \u00f8nske, da han blev 60. Ib havde netop f\u00e5et et. Far var fascineret af alle de ting, uret var i stand til. Ud over tiden og dato kunne det bruges som stopur, v\u00e6kkeur, h\u00f8jdem\u00e5ler og vise verdenshj\u00f8rnerne og meget mere. S\u00e5dan var det med ham, altid optaget af ny teknologi. <\/span><\/p>\n

Det gamle ur fik sin faste plads \u00f8verst p\u00e5 sk\u00e6nken. Det digitale kom p\u00e5 armen. Han viste det frem ved enhver lejlighed. Stolt som en pave. Men han fandt ikke ud af at bruge de mange funktioner. J\u00e6vnligt var han omkring sk\u00e6nken for at afl\u00e6se tiden p\u00e5 det gamle analoge ur. <\/span><\/p>\n

– Bare for at kontrollere, at det g\u00e5r rigtigt, plejede han at sige. <\/span><\/p>\n

Nu ligger urerne side om side p\u00e5 natbordet, sammen med v\u00e6kkeuret. Kontrollerer hinanden. Han kan se v\u00e6kkeuret n\u00e5r han ligger ned. <\/span><\/p>\n

Vi rokker ikke l\u00e6nger frem og tilbage. Han har rettet sig op, og griber ud efter det gamle armb\u00e5ndsur, h\u00e5nden ryster, tommeltotten stritter ud til siden. Uret kommer faretruende t\u00e6t p\u00e5 bordkanten. Han opgiver, fors\u00f8ger i stedet med det digitale ur, heller ikke det lykkes. <\/span><\/p>\n

Jeg har lyst til at hj\u00e6lpe ham. Med hj\u00e6lp fra den anden h\u00e5nd lykkes det ham at fat om remmen. Udstrakt mellem h\u00e6nderne l\u00f8fter han det op. Sidder en stund og stirre p\u00e5 det. Ryster s\u00e5 p\u00e5 hovedet l\u00e6gger det tilbage med et sm\u00e6ld. <\/span><\/p>\n

Nu er der uorden i opstillingen. Han skubber rundt med urerne men det bliver kun v\u00e6rre. Ib l\u00e6gger en beskyttende h\u00e5nd p\u00e5 v\u00e6kkeuret. <\/span><\/p>\n

Efter en tid opgiver han, s\u00e6tter h\u00e6nderne tilbage p\u00e5 l\u00e5rene, drejer hovedet frem og tilbage, mumler et eller andet, jeg ikke forst\u00e5r. <\/span><\/p>\n

– Hvad siger du, skal vi ordne dem? Ib er allerede ved at rette op p\u00e5 urernes uorden. <\/span><\/p>\n

– Skal du have noget at drikke, sp\u00f8rger jeg og r\u00e6kker igen ud efter glasset. Han ryster p\u00e5 hovedet. <\/span><\/p>\n

– Hvad er klokken? Hvisker han med en stemme der n\u00e6sten ikke forlader munden. <\/span><\/p>\n

– Den er halv to, siger Ib. <\/span><\/p>\n

Han sidder lidt som om han grubler over oplysningen. S\u00e5 peger han p\u00e5 vandglasset. <\/span><\/p>\n

To sm\u00e5 slurke inden det l\u00f8ber over og ned af hagen. Jeg kan se p\u00e5 adams\u00e6blet, at der kommer noget ned gennem halsen. Bagefter t\u00f8rre jeg ham om munden og hagen. Vi l\u00e6gger ham tilbage og f\u00e5r lammeskindet bakset ind under ham.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Knasternes Liv Fort\u00e6llingen handler om forholdet mellem en s\u00f8n og hans far, s\u00e5dan som det udspiller sig i tidsrummet, hvor faren ligger kr\u00e6ftsyg i hjemmet og d\u00f8r. Kapitel 10 – Urerne Ib sidder ved bordet, da jeg kommer ud i k\u00f8kkenet. Det er m\u00f8rkt udenfor. Gardinerne er ikke trukket for, som de plejer. Gadelampen lyser …<\/p>\n

Knasternes Liv<\/span> L\u00e6s mere »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-18","page","type-page","status-publish","hentry"],"brizy_media":[{"id":1412,"url":"https:\/\/perlykke.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/maanen2.jpg","name":"maanen2.jpg","meta":{"brizy_attachment_uid":"wp-d8a6cee080df2bae5a44c2261c4e2182.jpg","brizy_post_uid":["58ea1ab7e7c2c0ef01a653ec02c8be5e","800b08dc1904c3ae1a40e47cc2c5a940","2f96703e9eb4a7a3fcef861e7ecb79d5","1dc7e352ae7b400a76efbf30b0fb7e0a","ed87dbd3a4d21cecef9034450253ff06","bc907cbb5781ed03d880128a25c6c16d","f1497bba71518f9a70dd7d63355fc87c","db4cf59da7e5b4c92d2df0bab5901db8","465c967f6d6fb9742da0d2b77c74f9e0"]}}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6065,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18\/revisions\/6065"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}