{"id":1962,"date":"2021-04-07T15:14:35","date_gmt":"2021-04-07T15:14:35","guid":{"rendered":"http:\/\/perlykke.com\/?page_id=1962"},"modified":"2026-07-03T02:26:48","modified_gmt":"2026-07-03T02:26:48","slug":"foedslen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/foedslen\/","title":{"rendered":"F\u00f8dslen"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Fort\u00e6lling om en f\u00f8dsel. <\/strong><\/p>\n

Bragt i ‘ALT for Damerne’ d. 7 juli. 1982, foreligger her i en let redigeret udgave. <\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

En smuk dag i september <\/strong><\/p>\n

Vi vidste selvf\u00f8lgelig, det snart skulle v\u00e6re. Anne havde f\u00e5et en frist p\u00e5 en uge. Havde hun ikke f\u00f8dt inden tirsdag, ville de s\u00e6tte hende i gang p\u00e5 f\u00f8dselsstiftelsen. Vi har v\u00e6ret klar i over to uger. Fornemmelsen af, at det kunne ske n\u00e5r som helst, selvom det blev ved spredte plukveer. Plukveer der fastholdt os i en vedvarende tilstand af forventningsfuld sp\u00e6nding.<\/span><\/p>\n

Da vi gik i seng tirsdag aften, kunne jeg m\u00e6rke p\u00e5 Anne, at der var ved at ske en \u00e6ndring. Plukveerne var hyppigere, mere regelm\u00e6ssige og m\u00e5ske anderledes. Det var imidlertid f\u00f8rst om morgenen, det for alvor begyndte.<\/span><\/p>\n

Jeg v\u00e5gnede ved halv syvtiden. Anne var der ikke. Gennem muren kunne jeg h\u00f8re bruseren fra badev\u00e6relset.<\/span><\/p>\n

Det var en god morgen. Luften var klar og k\u00f8lig. Solen ved at st\u00e5r op i \u00f8st, en h\u00f8j n\u00e6sten skyfri himmel. En smuk dag sidst i oktober.<\/span><\/p>\n

I dag sker det. Lysv\u00e5gen sprang jeg op og ud p\u00e5 badev\u00e6relset. Der stod hun under det rindende vand, smuk, bl\u00f8d og dejlig. Udstr\u00e5lede en ro og fylde der fortr\u00e6ngte de sidste rester af, hvad der m\u00e5tte have v\u00e6ret i mig af frygt for f\u00f8dslen. <\/span><\/p>\n

S\u00e5 med et var fortryllelsen v\u00e6k. <\/span><\/p>\n

En ve var p\u00e5 vej. Anne bukkede sammen under bruser st\u00f8nnende. Et stik i mellemgulvet, et \u00f8jebliks forvirring. Hurtigt tr\u00e5dte jeg ind til hende, slukkede for vandet, st\u00f8ttede hende s\u00e5 godt jeg kunne. S\u00e5ledes i kontakt med hendes krop genvandt jeg roen.<\/span><\/p>\n

Lidt efter lidt v\u00e5gnede kollektivets beboere, Karsten, Lene, Janne, Jette, Niels-Ole, Henriette og Exe. De kom og s\u00e5 og h\u00f8rte. I dag sker det. Niels-Ole k\u00f8rte efter rundstykker, der blev d\u00e6kket bord, lavet te og kaffe. Gitte, Annes niece, viste sig i k\u00f8kkend\u00f8ren, forsovet og med missende \u00f8jne. Hun skulle for f\u00f8rste gang, som for de fleste af os andre, opleve en f\u00f8dsel.<\/span><\/p>\n

Solen skinnede klart og varmt ind gennem de store ruder. Anne var midtpunktet. Veerne, mere og mere regelm\u00e6ssige, tog til i styrke. Vi sad ved bordenden, Anne og jeg. Anne med sit strikket\u00f8j og kaffen. Jeg med min opm\u00e6rksomhed og beredskab. N\u00e5r veerne rullede gennem hende b\u00f8jede hun sig frem og lagde hovedet i mit sk\u00f8d. Jeg masserede hende p\u00e5 l\u00e6nden i takt med hendes \u00e5ndedr\u00e6t, s\u00e5dan som jeg var blevet instrueret. Efterh\u00e5nden m\u00e5tte hun ned p\u00e5 kn\u00e6 hver gang. Jeg var fascineret af roen, der syntes at fylde hende ved udl\u00f8bet af hver ve. <\/span><\/p>\n

Anne beskrev dem som noget, der kommer udefra, fra periferien, og samler sig i krydset ved l\u00e6nden, hvorfra tr\u00e6kninger g\u00e5r videre rundt om maven for at samles ved navlen. Nu m\u00e5tte det v\u00e6re tid at ringe til jordmoderen. Anne kendte Lisse fra sin tid som sygeplejerske. <\/span><\/p>\n

– Det sker i dag, sagde Anne i telefonen, kan du komme og v\u00e6re med og tage imod. <\/span><\/p>\n

Vi satte os ind i stuen. I solens str\u00e5ler sad Anne p\u00e5 det hvide langh\u00e5rede t\u00e6ppe og rullede frem og tilbage. For hver gang blev tr\u00e6kningerne st\u00f8rre og smerterne v\u00e6rre. Karsten k\u00f8bte ind til frokost. Lisse kom og spiste med. <\/span><\/p>\n

– Det ser godt ud, men det er ikke rigtige veer endnu <\/span><\/p>\n

– Hvad fanden bilder du dig ind at sige det? Anne mente de var rigtige nok. Det skulle senere vise sig at Lisse havde ret. <\/span><\/p>\n

Med Anne som midtpunkt sad vi p\u00e5 gulvet, p\u00e5 stole, i sofaen, det meste af kollektivet og to af Annes gode veninder. N\u00e6sten som \u00e9n organisme var vi deltagere i det, der foregik. Alles opm\u00e6rksomhed rettet mod Anne. Hensynsfulde, underst\u00f8ttende, medlevende, morsomme og alvorlige. Som et f\u00e6lles projekt. Et f\u00e6lles ansvar. Som \u00e9n krop med \u00e9n vilje, styret af og rettet imod Anne. <\/span><\/p>\n

Veerne tog til, de begyndte at g\u00f8re ondt. Anne st\u00f8nnede af smerte. Jeg st\u00f8ttede og masserede hende, s\u00e5 godt jeg form\u00e5ede. Det var slemt nu. Jeg blev urolig, m\u00e6rkede angsten i mellemgulvet. Varmen forlod mig, jeg fr\u00f8s. Anne havde det ikke godt nu. Stuen var fyldt med r\u00f8g, jeg kunne ikke til at f\u00e5 luft. Hvorfor skulle de ryge. Niels og Erik diskuterede g\u00e5rdsdagens fodboldkamp. Kirtsen og Mette sad og hviskede i sofaen. Anne vred sig i smerte under veerne. Jeg s\u00e5 over p\u00e5 Lisse. Hun nikkede og tag Anne under armen, <\/span><\/p>\n

I skal ind p\u00e5 v\u00e6relset, sagde hun. Jeg fulgte efter. Lisse lukkede d\u00f8ren efter sig. Endelig ro. Jeg kravlede op til Anne i sengen, m\u00e6rkede hendes krop. Genfandt roen. Men snart tog en ny ve over, Anne var ved at v\u00e6lte ud af sengen i smerte. Det kan ikke v\u00e6re rigtigt, t\u00e6nkte jeg, at det skal v\u00e6re s\u00e5 smertefuldt. <\/span><\/p>\n

– Av, av, av, \u00e5h nej, nu kan det ikke bliver v\u00e6rre, st\u00f8nnede Anne. <\/span><\/p>\n

En eller anden m\u00e5 kunne g\u00f8re noget. Hvad kan det ikke ske. Lene kikkede ind. Jeg sendte hende bedende \u00f8jne. <\/span><\/p>\n

– Skal jeg hente Lisse, spurgte hun. Jeg nikkede. <\/span><\/p>\n

Det er okay, sagde Lisse og lagde en rolig h\u00e5nd p\u00e5 Anne. Det er som det skal v\u00e6re. <\/span><\/p>\n

– Skal vi ikke k\u00f8re nu?, Anne virkede udk\u00f8rt n\u00e6sten opgivende. <\/span><\/p>\n

– Nej. Hvis vi tager p\u00e5 Stiftelsen nu, vil det blot v\u00e6re for at give dig en petidin indspr\u00f8jtning, ellers er der ingen grundt til det lige nu. <\/span><\/p>\n

– Ikke tale om, det vil jeg ikke have, svarede Anne mellem to veer. <\/span><\/p>\n

Tre kvarter efter tog vi to afsted. Lattergassen p\u00e5 Stiftelsen kunne tage toppen af smerterne. <\/span><\/p>\n

Bl\u00e5 buksestr\u00f8mper, t\u00f8fler, den r\u00f8de morgenk\u00e5be og ud i bilen. Ind p\u00e5 bags\u00e6der med Anne og mig. Lisse k\u00f8rer. En ve skulle overst\u00e5s i bild\u00f8ren. De andre fra kollektivet kommer om en halv time. Hej \u2013 vi ses. <\/span><\/p>\n

Bare vi var der. Bare det ikke sker i bilen. S\u00e6t vi k\u00f8rer galt. Tankerne susede rundt i hovedet p\u00e5 mig. De sm\u00e5 ti minutter f\u00f8ltes som en evighed. <\/span><\/p>\n

Vi bliver ledt et stort rum, hvor vi kan v\u00e6re os selv.<\/span><\/p>\n

Anne kommer op p\u00e5 en alt for smal seng. Jeg f\u00e5r en gul kittel p\u00e5. Lisse en skinnende hvid. Reng\u00f8ringsassistenten er i f\u00e6rd med at vaske gulvet og rydde op efter en tidligere f\u00f8dsel. <\/span><\/p>\n

– Jeg er straks f\u00e6rdig, siger hun med et smil.<\/span><\/p>\n

En sygehj\u00e6lper kommer ind, giver Anne en hvid skjorte p\u00e5, skramler og reagerer med sk\u00e5le, fade, vand og apparater, forsvinder igen. Jeg undrer mig. Hvad er det for sk\u00e5le og apparater? Anne tager min h\u00e5nd, klemmer den og st\u00f8nner. Lisse er g\u00e5et efter nogle papirer. Vi er alene. En ve f\u00e5r Anne til at b\u00f8jer sig ind over sengen, tryk mig p\u00e5 l\u00e6nden, st\u00f8nner hun. Sengen rasler, skrider, jeg tager fat om sengeg\u00e6rdet med den frie h\u00e5nd, s\u00e6tter en fod h\u00e5rdt mod gulvet. Veerne er voldsomme nu. <\/span><\/p>\n

Et \u00f8jebliks stilhed. Anne i sengen, jeg ved siden af. Vi siger ikke noget. <\/span><\/p>\n

Svage lyde fra gangen, nogen g\u00e5r p\u00e5 gulvet etagen over os. <\/span><\/p>\n

Uden varsel g\u00e5r d\u00f8ren op, lydende fra gangen forst\u00e6rkes, en sygeplejerske kommer ind b\u00e6rende p\u00e5 en bakke, med sm\u00e5 sk\u00e5le og instrumenter. Inden vi n\u00e5r at reagere noget, st\u00e5r hun mellem Annes ben med barberkniven og raserer hende. Uden hensyn til veerne, eller Anne eller mig. Som en maskine. Hvor kom hun fra? Hvem er hun? Det var ikke meningen. <\/span><\/p>\n

Jeg er lammet.<\/span><\/p>\n

– Det skal du ikke g\u00f8re alt for godt, siger Anne mellem to veer. Hun ved \u00e5benbart, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde.<\/span><\/p>\n

– Nej, nej, jeg skal nok lade v\u00e6re med at tage for meget.<\/span><\/p>\n

Og pist, s\u00e5 har hun raseret alle h\u00e5rene omkring skeden v\u00e6k. Hvorfor fik vi hende ikke standset? Hvad bilder hun sig ind?<\/span><\/p>\n

– Det havde ikke v\u00e6ret n\u00f8dvendigt, siger Lisse, da hun kommer tilbage, jeg troede ikke hun ville komme s\u00e5 hurtig med barberkniven.<\/span><\/p>\n

Det g\u00f8r rigtig ondt nu. Jeg st\u00e5r ved hovedg\u00e6rdet, holder fast om Annes h\u00e5nd. Eller er det hende, der holder fast i mig? Under veerne hiver hun frem og tilbage i min h\u00e5nd, Jeg koncentrerer mig om at st\u00e5 fast. Hun holder selv masken med lattergassen, st\u00f8nner og ler og siger tossede ting, euforisk.<\/span><\/p>\n

D\u00f8ren g\u00e5r langsomt op. Et Jettes hoved i d\u00f8r\u00e5bningen. <\/span><\/p>\n

– Kom bare ind siger Lisse<\/span><\/p>\n

Og ind kommer de alle sammen derhjemmefra. Stille og h\u00f8jtidelige. Listende. Alle i underlige gule kitler. S\u00e5 sjov ser det ud, at selv Anne bryder ud i latter. De st\u00e5r rundt om sengen, de er med. Dorte, Annes l\u00e6geveninder, er der.<\/span><\/p>\n

Lisse har fingerspidserne let p\u00e5 Annes mave, f\u00f8lger veernes kommen og g\u00e5en, hj\u00e6lper med de tunge vejrtr\u00e6kninger.<\/span><\/p>\n

– P\u00e5 med masken Anne, tr\u00e6k vejret dybt ind tre gange, ja, det er fint, \u00e5nd ud, helt ud, godt, kom igen, nej nej hold ikke vejret, kom igen, tr\u00e6k nu ind, kom nu Anne, du kan godt, ja, ja det er fint, du er meget dygtig.<\/span><\/p>\n

Anne er ved at vride sig ud af den smalle seng. Jeg holder fast. Hun skriger. I sidste \u00f8jeblik f\u00e5r jeg en h\u00e5nd under hendes hoved, inden hun hamrer det ned i en af sengens jernst\u00e6nger. <\/span><\/p>\n

– Pr\u00f8v at gispe p\u00e5 toppen af veerne, siger Lisse, tre dybe ind\u00e5ndinger med masken, gisp s\u00e5, kom igen, gisp, gisp igen en gang, gisp, ja det er fint, \u00e5nd ud.<\/span><\/p>\n

– Giv mig noget rent ilt, st\u00f8nner Anne<\/span><\/p>\n

Jeg under mig, hvordan kan hun v\u00e6re s\u00e5 klar? Hun styrer det selv nu. Ind\u00e5ndingerne, masken, gispene, igen og igen og igen. Hvor har hun styrken fra? Nu skal hun have rent ilt , siger hun. S\u00e5 en pause, ro.<\/span><\/p>\n

Pludselig opdager jeg at kollektivet er forsvundet. De m\u00e5 have forladt rummet. Anne er bleg. Jeg er nerv\u00f8s. Et eller andet sker hurtigt, jeg skal tage noget p\u00e5 bordet bag mig. Ved ikke hvad det er. Ved ikke hvad jeg skal. Dorte kommer styrtende, skubber mig v\u00e6k, griber et papb\u00e6ger, holder det hen til Annes mund. I sidste \u00f8jeblik. <\/span><\/p>\n

– Det er det \u00e6ble, jeg spiste, st\u00f8nner Anne, f\u00f8j hvor det smager.<\/span><\/p>\n

Lisse henter tyggegummi.<\/span><\/p>\n

– Jeg troede ikke det kunne g\u00f8re s\u00e5 ondt, at noget kan g\u00f8re s\u00e5 ondt, siger Anne, det bliver bare v\u00e6rre og v\u00e6rre fra gang til gang. Ligbleg ligger hun der med t\u00e5rer i \u00f8jnene og r\u00f8dplettede kinder. <\/span><\/p>\n

Tiden g\u00e5r langsom, jeg kikker p\u00e5 uret over sengen, viserne har ikke bev\u00e6get sig siden sidst. Der er ingen udvikling. Tiden st\u00e5r stille. Jeg tr\u00e6nger til en pause. Tr\u00e6nger til at komme ud af rummet. Ud til de andre. <\/span><\/p>\n

– Er det okay, at jeg g\u00e5r en tur udenfor, Anne?<\/span><\/p>\n

– Ja, ja. Anne klemmer min h\u00e5nd ser p\u00e5 mig smiler, det er okay.<\/span><\/p>\n

Dorte overtager min plads ved hovedg\u00e6rdet. De sidder i ventev\u00e6relset, med kager og kringle og medbragt kaffe. En h\u00e6lder kaffe op, giver mig koppen. Jeg t\u00e6nder en sm\u00f8g. <\/span><\/p>\n

– Hvordan st\u00e5r det til?<\/span><\/p>\n

– Det er slemt derinde nu, siger jeg, m\u00e6rker svenden l\u00f8be ned af ryggen.<\/span><\/p>\n

– Lige s\u00e5 slemt som da vi var der?<\/span><\/p>\n

– Meget v\u00e6rre, meget v\u00e6rre, jeg tager mig i at gentage mig selv. Nogle hurtige sug af cigaretten inden jeg tv\u00e6rer den ud i et overfyldt askeb\u00e6ger. <\/span><\/p>\n

– Jeg m\u00e5 ind igen, siger jeg og g\u00e5r tilbage.<\/span><\/p>\n

Kurt kommer i samme \u00f8jeblik, som jeg \u00e5bnede d\u00f8ren ind til stuen. Han var der ikke i morges og kommer lige fra arbejde.<\/span><\/p>\n

– Er det sket? sp\u00f8rger han forpustet og f\u00f8lger med mig ind.<\/span><\/p>\n

Nu er det for alvor h\u00e5rdt. Veerne er taget til. Annes ansigt er opl\u00f8st i smerte, sved og t\u00e5rer. Hun er t\u00e6t p\u00e5 at besvime. Jeg har fat i h\u00e5nden igen. Kurt st\u00e5r p\u00e5 den anden side, holder fast i den anden h\u00e5nd. Vi s\u00e6tter begge kr\u00e6fter i og har sv\u00e6rt ved at st\u00e5 fast p\u00e5 gulvet, holder hende s\u00e5 hun ikke ryger ud af sengen. Det er voldsomt. Som et vildt dyr, uden kontrol. <\/span><\/p>\n

Lisse f\u00f8rer en h\u00e5nd op i skeden. M\u00e6rker efter. Hvad er det, der holder igen? Hvorfor kommer ungen ikke ud? <\/span><\/p>\n

– Det er en kant i livmoder\u00e5bningen, der ikke vil forsvinde, ellers er den helt \u00e5ben nu, siger hun, ungen trykker med hovedet p\u00e5 kanten, det er det, der g\u00f8r s\u00e5 ondt.<\/span><\/p>\n

– Av, av, \u00e5h \u00e5h nej, hvad g\u00f8r du ved mig, Lisse, det g\u00f8r frygtelig ondt, det kan du ikke v\u00e6re bekendt.<\/span><\/p>\n

En ny ve er p\u00e5 vej.<\/span><\/p>\n

– Pr\u00f8v igen Anne, p\u00e5 med masken, kom nu, ja, der er godt, gisp, gisp, for pokker, kom nu, kom nu gisp Anne. <\/span><\/p>\n

Anne gisper som aldrig f\u00f8r, igen og igen. Jeg frygter det v\u00e6rste. Hvor l\u00e6nge kan hun blive ved?<\/span><\/p>\n

Hun holder vejet nu, har hun opgivet? S\u00e5 med et langt dybt skrig. Kom nu kom nu gisp, gisp, igen, igen, igen.<\/span><\/p>\n

Jeg er svimmel, det snurrer i kroppen i hovedet, er sikker p\u00e5 det ikke g\u00e5r godt. Ungen d\u00f8r. Anne d\u00f8r. F\u00f8ler jeg skal kaste op. Noget er galt. Helt galt.<\/span><\/p>\n

Alt det blod. Kan hun forbl\u00f8de. Det m\u00e5 v\u00e6re muligt at redde hendes liv. Men hvad med ungen? Den kan d\u00f8d. Den kan man sikkert ikke g\u00f8re noget for. S\u00e6t den d\u00f8r? Er den d\u00f8d?<\/span><\/p>\n

Jeg klemmer k\u00e6berne sammen. Forbereder mig p\u00e5 det v\u00e6rste. D\u00f8r ungen s\u00e5 d\u00f8r den. Anne m\u00e5 reddes. S\u00e5 klarer vi det sammen. Mine k\u00e6ber g\u00f8r ondt mine t\u00e6nder sk\u00e6rer mod hinanden. Jeg m\u00e5 holde fast.<\/span><\/p>\n

Dorte lytter med h\u00f8rer\u00f8ret.<\/span><\/p>\n

– Ungen har det fint, siger hun endeligt. Jeg \u00e5nder lettet op.<\/span><\/p>\n

– Du mangler blot at f\u00e5 kanten v\u00e6k, s\u00e5 er der fri passage, beroliger Lisse. Pr\u00f8v igen. <\/span><\/p>\n

– Jeg kan ikke mere. Det g\u00f8r for ondt og jeg her ikke flere kr\u00e6fter, mumler Anne.<\/span><\/p>\n

– Du skal, kom nu, du skal gispe, tr\u00e6k vejret, kom nu Anne, Lisse har den alvorlige stemme p\u00e5 nu. <\/span><\/p>\n

Anne skriger af smerte, gisper og gisper og skriger, hendes krop sp\u00e6ndt op i en bue, skriger og gisper. Jeg t\u00e6nker kun p\u00e5 at holde fast i hendes h\u00e5nd. Ved ikke om det er virkeligt, det der sker. M\u00e5ske et mareridt, jeg v\u00e5gner op af.<\/span><\/p>\n

– Nu er ungen parat til at komme ud, siger Lisse pludseligt midt i det hele.<\/span><\/p>\n

H\u00f8rte jeg rigtigt. Hvad er der sket? Er kanten v\u00e6k? \u00c5nder igen lettet op. Det m\u00e5 v\u00e6re tegn p\u00e5 noget godt.<\/span><\/p>\n

Men nu g\u00e5r Lisse! Forlader rummet. Hvad skal hun? Hvorfor g\u00e5r hun?<\/span><\/p>\n

En sygeplejerske kommer ind. Madsen siger hun. <\/span><\/p>\n

– Dav med dig, g\u00e5r det godt, siger hun til Anne, der smiler og nikker. De kender \u00e5benbart hinanden.<\/span><\/p>\n

Lisse kommer tilbage i en anden kittel og sygeplejehue, der liger noget fra Kina, synes jeg, og t\u00e6nker at den kl\u00e6der hende.<\/span><\/p>\n

– Der var ikke andre, siger hun, som om hun havde l\u00e6st mine tanker.<\/span><\/p>\n

– Det er aftalen at du op og sidde bag Anne, ikke? siger hun.<\/span><\/p>\n

– Joo \u00e6h neej, det g\u00f8r ikke noget, fremstamme jeg, \u00f8nsker ikke at eksperimenter nu. Ungen bare ud, alt andet er ligegyldigt.<\/span><\/p>\n

– Jo, det skal du, se at komme op med dig og af med skoende, kommanderer hun.<\/span><\/p>\n

– Ok, Jeg kravler op i sengen bag Anne og straks f\u00e5r jeg en anden fornemmelse i kroppen. En ro og fylde. Annes krop mod min. Jeg l\u00e6gger armene omkring hende, krammer hende ind til mig. En forvandling. <\/span><\/p>\n

Kurt holder om Annes h\u00e5nd med begge h\u00e6nder. Han siger et eller andet, men jeg h\u00f8rer det ikke. <\/span><\/p>\n

– Hvad med de andre udenfor, sp\u00f8rger Lisse, skal de ikke ind og v\u00e6re med nu?<\/span><\/p>\n

– Nej det kan jeg ikke klare, det kan jeg ikke tage stilling til, siger Anne tr\u00e6t.<\/span><\/p>\n

Men som ved et trylleslag har situationen \u00e6ndret sig. Den nerv\u00f8se ansp\u00e6ndte stemning, dramaet, er pist v\u00e6k. Erstattet af, hvad jeg vil beskrive som en intens m\u00e5lrettet ro.<\/span><\/p>\n

Annes ryg mod mit bryst. Armene omkring hende. Kurt holder et spejl, s\u00e5 Anne og jeg kan f\u00f8lge med. Madsen, Lisse og Dorte trisser rundt og ordner ting. Jeg er afslappet og sp\u00e6ndt p\u00e5 samme tid. En eller anden siger, at alt er godt nu, fint og klar, at nu varer det ikke l\u00e6nge, om Anne alligevel ikke vil have vennerne ind. <\/span><\/p>\n

– Jo, hent dem, siger hun, og klemmer min h\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

Ind kommer de, lige s\u00e5 and\u00e6gtige som f\u00f8r, stiller sig rundt om sengen. Jeg ser dem og ser dem ikke. Rummet fyldes op. <\/span><\/p>\n

Nogen har d\u00e6mpet lyset, et gult varmt sk\u00e6r. Jeg koncentrere mig om spejlet. L\u00e5rene, fyldt med blod. K\u00f8d og lys hud. Ikke spor ul\u00e6kkert, t\u00e6nker jeg, n\u00e6sten smukt, et fantastisk syn i en anden verden.<\/span><\/p>\n

Jeg bliver hurtigt revet ud af fortryllelsen. En ve har arbejdet sig frem. Jeg griber fat i Annes ben under haserne.<\/span><\/p>\n

– Pres nu, alt hvad du kan, kommanderer Lisse<\/span><\/p>\n

Anne presser. Jeg presser. Jeg er med nu. Presser og presser. Anne presser. Vi presser. <\/span><\/p>\n

– Ja, ja, se, nu er det \u00f8verste af hovedet synligt mellem k\u00f8nsl\u00e6berne. Den har sort h\u00e5r p\u00e5 hovedet. Kan det v\u00e6re hovedet? Det ligner mere en sammenpresset hudfold smurt ind i en sort masse.<\/span><\/p>\n

Anne presser igen og igen, jeg er st\u00e5et af.<\/span><\/p>\n

– Ja s\u00e5dan, slap s\u00e5 bare af, det g\u00e5r jo godt.<\/span><\/p>\n

– Kom igen, pres Anne. Nu kommer hovedet sgu, se, se, det er lige ved at smutte ud.<\/span><\/p>\n

– Aaaaaav, \u00e5\u00e5\u00e5\u00e5h, <\/span><\/p>\n

-Pres Anne<\/span><\/p>\n

– Slap af<\/span><\/p>\n

– Kom s\u00e5, en dyb ind\u00e5nding, ja s\u00e5dan og pres s\u00e5, pres.<\/span><\/p>\n

– \u00c5\u00e5\u00e5\u00e5\u00e5hhh, aaaaaav <\/span><\/p>\n

– Nej, luk munden, brug alle dine kr\u00e6fter i underlivet. <\/span><\/p>\n

– Pres\u2026 nu, nu, ja, nu, ja for fanden, nu kommer hoved sgu, nej, jo. Pres, Anne, alt, hvad du har l\u00e6rt, alt hvad du kan. S\u00e5.. der, ja, nu kommer hovedet. Smut, der er hovedet, fantastisk, fantastisk, hovedet er ude. Fint og lyser\u00f8dt, smukt sort h\u00e5r, n\u00e6se, \u00f8jne, mund, det hele. Den bev\u00e6ger hovedet, utroligt.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersken fjerne slimet fra n\u00e6sen og munden. Vildt, den tr\u00e6kker vejret, den \u00e5bner \u00f8jnene, den ser, den ser, go \u2018dav, den er levende, levende, siger lyde, sm\u00e5 grynt, knirk, knirk. Alting, alting er det.<\/span><\/p>\n

– Anne kom med dine h\u00e6nder, hj\u00e6lp til med at tr\u00e6kke den det sidste stykke ud.<\/span><\/p>\n

En ve hj\u00e6lper til, nu g\u00e5r det glidende, og s\u00e5 smut, s\u00e5 er ungen ude, det hele, et barn, et menneske.<\/span><\/p>\n

Op p\u00e5 maven. Der er det, menneskebarnet. Jeg vover ikke at r\u00f8re ved det. S\u00e5 lille bitte.<\/span><\/p>\n

Anne har sine h\u00e6nder rundt om barnet, jeg kommer med mine. Fire h\u00e6nder om det lille barn. Barnet knirker, og se, den bev\u00e6ger munden, hovedet, den s\u00f8ger efter patten. Som en nyf\u00f8dt kattekilling. Jeg gr\u00e6der. Anne gr\u00e6der. Vi gr\u00e6der. Rundt om st\u00e5r vores venner og gr\u00e6der. <\/span><\/p>\n

Vi er her. Vi er sammen. <\/span><\/p>\n

Det lille menneskebarn. Anne tr\u00e6kker ungen op til sit ansigt, som vil hun spise det.<\/span><\/p>\n

– Den ser anderledes ud, end jeg troede, siger hun, nej hvor er den fin. T\u00e5rerne l\u00f8ber ned af kinderne p\u00e5 hende. Op med det ene ben, det er en pige, en pige. S\u00e5 l\u00e6kker, s\u00e5 fin, s\u00e5 s\u00f8d, s\u00e5 lille, hun er.<\/span><\/p>\n

Hvor er den anden arm? Den anden arm, hvor er den? N\u00e5\u00e5 , der er den. <\/span><\/p>\n

Hun skriger ikke, hun m\u00e5 v\u00e6re tilfreds med at komme til verden. Sm\u00e5 energiske grynt og en livsbekr\u00e6ftende s\u00f8gende mund.<\/span><\/p>\n

Et mirakel, hvordan kan det lade sig g\u00f8re?<\/span><\/p>\n

Det lille my. Den lille myre. Velkommen til verden.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n<\/div>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fort\u00e6lling om en f\u00f8dsel. Bragt i ‘ALT for Damerne’ d. 7 juli. 1982, foreligger her i en let redigeret udgave. En smuk dag i september Vi vidste selvf\u00f8lgelig, det snart skulle v\u00e6re. Anne havde f\u00e5et en frist p\u00e5 en uge. Havde hun ikke f\u00f8dt inden tirsdag, ville de s\u00e6tte hende i gang p\u00e5 f\u00f8dselsstiftelsen. Vi …<\/p>\n

F\u00f8dslen<\/span> L\u00e6s mere »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1962","page","type-page","status-publish","hentry"],"brizy_media":[{"id":1412,"url":"https:\/\/perlykke.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/maanen2.jpg","name":"maanen2.jpg","meta":{"brizy_attachment_uid":"wp-d8a6cee080df2bae5a44c2261c4e2182.jpg","brizy_post_uid":["58ea1ab7e7c2c0ef01a653ec02c8be5e","800b08dc1904c3ae1a40e47cc2c5a940","2f96703e9eb4a7a3fcef861e7ecb79d5","1dc7e352ae7b400a76efbf30b0fb7e0a","ed87dbd3a4d21cecef9034450253ff06","bc907cbb5781ed03d880128a25c6c16d","f1497bba71518f9a70dd7d63355fc87c","db4cf59da7e5b4c92d2df0bab5901db8","465c967f6d6fb9742da0d2b77c74f9e0"]}},{"id":2028,"url":"https:\/\/perlykke.com\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/Per-fj02-beskaaret.jpg","name":"Per-fj02-beskaaret.jpg","meta":{"brizy_attachment_uid":"wp-b70478d2a1aa3f5b2a996ae43d4a62b7.jpg","brizy_post_uid":["ed87dbd3a4d21cecef9034450253ff06","2f96703e9eb4a7a3fcef861e7ecb79d5","465c967f6d6fb9742da0d2b77c74f9e0","db4cf59da7e5b4c92d2df0bab5901db8","800b08dc1904c3ae1a40e47cc2c5a940"]}}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1962","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1962"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1962\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5962,"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1962\/revisions\/5962"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/perlykke.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1962"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}