Digte for børn og barnlige sjæle
Baggrund: Akvarel af Nor Lykke Bisgaard 8 år
Den sure sok
Engang var der en sur sok
der var så sur
at den gik hjemmefra.
På vejen mødte den et surt æble
der var faldet ned fra et træ
Jeg er den sureste af os to
sagde æblet
Det er du i hvert fald ikke
sagde sokken
Jo sagde æblet
for jeg er så sur
at hvis nogen tager en bid af mig
vil munden snøre sig sammen
og jeg vil blive spyttet ud
og smidt på møddingen
Det er da ingen ting
sagde den sure sok
jeg er så sur
at ingen vil drømme om
at tage en bid af mig.
Sure strømper
strømperne havde hængt på snoren
hele foråret
hver dag gik de ud og mærkede på dem de er stadig sure sagde konen
hav tålmodighed sagde manden
de skal nok blive modne en dag
Guleroden
Der var engang en gulerod
der lå og frøs
i en plasticpose i et køleskab
sammen med andre gulerødder
Det er ikke godt
sagde guleroden
først bliver vi gravet op
så bliver vi pakket i plastik
og sat i et koldt køleskab
hvad mon det næste bliver
Det ved jeg sagde skålen
med sovsen fra i går
I bliver skåret i stykker
og kogt og revet og mast
og til sidst bliver I spist
Det var dog skrækkeligt
udbrød guleroden
og så snart den sit snit til det
sprang den ud og
rullede ind under køleskabet
her lå den lunt og godt
i mange dage indtil
den blev blød og tør
brun og sort og rynket og indtørret
og til sidst fundet og smidt på komposten
YES
udbryd den højt
jeg blev ikke skåret i stykker
og kogt og revet og mast
og spist til sidst
Ulvene
Engang var der en ulvemor
med tre små ulveunger
de havde ikke noget sted at være for ingen mennesker
ville have ulve i deres land
Derfor klædte de sig ud
som en hundemor
med tre små søde hundehvalpe
Nu var alle så glade for dem
og borgmesteren
der selv havde tre unger
bød dem indenfor i sin have
De fik det fineste hundehus
og den bedste mad
man kunne tænke sig.
Alle i byen kom og beundrede dem og borgmesterens børn
legede med de tre ’hundehvalpe’
hver eneste dag.
Men der gik ikke mange dage
før ulveungerne
voksede ud af forklædningen
og da nu borgmesteren opdagede at det var ulve og ikke hunde beordrede ham straks sine folk
til at skyde dem
Men inden det kom så vidt
åd ulvemor borgmesteren
og de tre små søde ulveunger
fik hver en borgmesterunge selvom de meget hellere
ville have haft en
borgmesterstang
Tomaten og agurken
Engang var der en tomat
der gik ned til vandet for at bade
men vandet var så koldt
at den kun fik dyppet sine fødder
På vej hjem mødte den en agurk
der var ude at gå sin aftentur
De blev straks forelsket i hinanden
tomaten flyttede ind til agurken
der boede i borgmesterens drivhus
Her lå de under agurkeplanterne og
drømte om alt det
de skulle sammen
Små agurketomater vil de få
En helt ny art
der aldrig var set før
Det bliver et hit i alle drivhuse
og de vil blive berømte og elsket over alt
som dem der havde fostret
en helt ny grønsag.
Men ak
mens de således lå der og drømte
kom borgmesterens børn ind i drivhuset
se der udbrød de
en moden tomat og stor agurk
og delte dem mellem sig.
Kartoflen
Engang var der en kartoffel
der ikke ville skrælles
den strittede imod alt det den kunne
Da den fik en gaffel stukket i ryggen flygtede den ud af vinduet
med gaflen siddende i sig
Den landede i en hundegård hunden ville spise den men kunne ikke gabe over både kartoffel og gaffel
Kartoflen slap fri
hoppede over plankeværket
ud over mark og enge
kom til en svinesti
– kartoffel på gaflen
– kartoffel på gaflen
råbte grisene og ville spise den
men de kunne ikke gabeover både kartoffel og gaffel
Kartoflen fortsatte sin flugt
da den kom til en storby
løb den over for rødt
og blev kørt ned af en skraldebil
gaflen punkterede skraldebilen
skraldebilen mistede herredømmet
og kørte ind i et træ
Den stakkel kartoffel
lå fladmast på asfalten
bandede over at den aldrig fik lært
at kende forskel på rødt og grønt.
Dagen efter at jeg skrev dette digt
fik jeg en sms fra en ven
hun havde set en kartoffel
med tre hulle i ryggen
stå af toget i Silkeborg
den have siddet og mumlet noget om
at den var flygtet fra et digt
og nu ville gå under jorden
Var kartoflen virkelig flygtet fra mit digt?
jeg læser digtet igen og opdager
at de to sidste afsnit
hvor kartoflen kommer til storbyen
og bliver kørt over er forsvundet
Sådan kan det går
når man skriverom en virkelig kartoffel
Det kan hænde
den får en bedre skæbne
end i digtet
måske vokser den op i Silkeborg
og sætter nye kartofler til sommer