flammen

flammen lukket inde i brændeovnen

ser længselsfuldt ud gennem glasruden

ved at dens tid er begrænset

ser ud på en let antændelig verden

kunne den bare få en lille gnist ud

på det rette tidspunkt

og det rette sted

vil den kunne antænde

selv den mindste konflikt

og sætte verden i brand

den flammer op ved tanken

hvilken lykke det ville være

jorden som et flammende hav

universet vil gøre store øjne

flammen vil blive berømt og æret

få sin egen plads på stjernehimlen

som en ny sol

straks den har tænkt det

bliver den rød og blå af skam og

lægger sig ned i sin egen himmel

af røde glinsende stjerner

blinker et par gange

til den gamle mand

i gyngestolen

inden den

langsomt

ånder

ud