flammen

flammen lukket inde i brændeovnen

ser længselsfuldt ud gennem glasruden

ved at dens tid er begrænset

ser ud på en let antændelig verden

kunne den bare få en lille gnist ud

på det rette tidspunkt

og det rette sted

vil den kunne antænde

selv den mindste konflikt

og sætte verden i brand


den flammer op ved tanken

hvilken lykke det ville være

jorden som et flammende hav

universet vil gøre store øjne

flammen vil blive berømt og æret

få sin egen plads på stjernehimlen

som en ny sol


straks den har tænkt det

bliver den rød og blå af skam og

lægger sig ned i sin egen himmel

af røde glinsende stjerner

blinker et par gange

til den gamle mand

i gyngestolen

inden den

langsomt

ånder

ud

hvad sagde vi

når man kan sige

se hvad sagde vi

er det for sent


når min dag fyldes

når min dag fyldes med

forstemmende ensomhed

tager jeg proppen af vasken

så dagen kan løbe ud

kravler op på taget

hvor silhuetterne

fra naboen egetræ

toner frem som papirklip

i lyset fra fjerne galakser

jeg ser mennesker

jeg ser mennesker

rører ved hinanden

i en film fra en anden tid

venter på bussen

når man er gammel

og står på Klostertorv

og venter i 45 min.

på bus nr. 12 til Risskov

tager man bus A2 til Brabrand

bare for at kunne sidde lidt ned

et mirakel

i dag oplevede jeg et mirakel

gik en tur i skoven

kom til en lysning

der så jeg tre sommerfugle

og en honningbi

kredse om en hvidtjørn


engang så jeg et træ

engang så jeg et træ gå over vejen

det tog nok 20 minutter

for det var et stort og gammelt træ

bilerne måtte standse op

der opstod lange køer i begge retninger

en form for kaos udviklede sig

bilhornene brølede

folk steg ud med knyttede næver

råbte ukvemsord

det var ved at komme til

håndgemæng flere steder

alle var de dog enige

om det synspunkt

at det var gået for vidt

med naturplejen

I en ikke fjern fortid

I en ikke fjern fortid

læser jeg et digt for mit oldebarn

et digt af Inger Christensen's

Sommerfugledalen

Er kommet til 3. vers i første sonette:

"Nej, det er lysets engel, som kan male

sig selv med sort Apollo Mnemosyne

som ildfugl, poppelfugl og svalehale."

Oldefar, hvad er Mnemosyne?

Det er en sommerfugl med

hvide næsten gennemsigtige vinger

og små prikke på de forreste

Men oldefar, hvad er en sommerfugl?

lykkelige

solen falder ind af vinduet

triller over i hjørnet

vi får lyset lige i øjnene

det blænder som en blender

der roder alt det sammen

vi har adskilt for at få overblik

nu er det uden betydning

vi kommer det i plastikposer

på genbrugspladsen sorterer vi ordene fra

de skal ikke ud på Stillehavet og råbe op

ved nattetid triller vi solen ud

sætter os ved vandkanten med et glas vin

månen er tiltagende og snart fuld

blålyset glitrer i det mørke vand

sikke en flot nat siger vi og er lykkelige


i nuet

du skal leve i nuet siger de og

jeg prøver men er i tvivl

hvad for et nu mener de

er det et nu

der kommer om lidt

måske i aften

eller et nu for lidt siden

et nu jeg ikke nåede

måske ligefrem et nu fra i går

der er så mange nu’er

det ene nu efter det andet

de bliver ved at kommer

i en lind strøm

i hastigt tempo

man skal være hurtig

hvis man vil fange et nu

og blive i det

ligefrem leve i det

det kan være vildt

stressende