Om Per

Per Lykke Jacobsen er født i 1948 i Viborg, hvor han blev udlært som tømrer. I 1969 flyttede han til Aarhus og uddannede sig til byggeteknikker og arkitekt. I de første mange år boende han i forskellige kollektiver, indtil han dannede familie med Asta Nielsen. De fik tre børn.

Digtsamlingen ”du gik før mig” er hans debut i bogform som forfatter. Den er skrevet som en fortælling med baggrund i hans kones sygdom og død i 2017. Per har tidligere mistet både sin far (1983) og sin bror (2011). I begge tilfælde flyttede han ind i hjemmet og var med til at passe dem den sidste tid. De blev begge 64 år.

Efter faderens død skrev han en beretning om processen og holdt en række foredrag om hjemmedød. Det var gennem dette arbejde, hans interesse for at skrive blev lagt. Det blev imidlertid først, da han stoppede som arkitekt, der rigtig kom gang i skriverierne. Bl.a. med at skrive beretningen om hans fars død om til en roman, nu med arbejdstitlen: ”Knasternes liv”. Hans kones sygdom afbrød dette og efter hendes død, blev det lyrikken, der tog over, både som en bearbejdning af tabet med også som en måde at formidle, hvad der er på færde når en person tæt på dør.

”Det er min erfaring, at det kan være berigende og livgivende at være sammen med den døende den sidste tid. Også selvom det er svært og smertefuld. Eller måske netop derfor.”